En sjov spion-fødselsdag med Spionskolen!

escape game for børn

Velkommen til Spionskolen S.P.Y.S.! Spionskolen er et gør-det-selv Escape Game / mysterium for børn! Spionskolen sætter temaet for hele fødselsdagen og indeholder to dele. Først skal de nyrekrutterede hemmelige agenter trænes i Spionskolen S.P.Y.S., og derefter sendes de ud på deres første hemmelige mission, hvor de har en time til at desarmere en bombe!

Gør-det-selv escape game

Spionskolen fås i to alderstilpassede varianter, storyen og missionen er ens, men ledetråde og gåder er tilpasset lidt efter alder. Der er en variant til børn i alderen 7-9 år og en med lidt sværere ledetråde og gåder til børn i alderen 10-12 år. Børnene skal kunne læse og regne, og de 7-årige kan have brug for lidt hjælp fra en voksen.

Det hele er planlagt, så det kan gennemføres hvor som helst, inde eller ude, hjemme eller i et lejet lokale. Man kan gennemføre det med få børn eller mange, som opdeles i grupper.

Spionskolen bestiller man på grapevine.dk, den downloades og udskrives – supernemt og med hurtig levering! Alt du behøver er klar til brug, du skal bare klippe og klistre lidt og finde et par småting frem, som du sikkert allerede har derhjemme, papir, pen, saks og måske et forstørrelsesglas.

Bestil og download Spionskolen her>>

Invitation til spion-fødselsdag

Det hele starter med, at I udskriver en indkaldelse til rekrutterne – de skal indfinde sig til spiontræning og en mission! Indbydelsen er klar til udskrivning og kan både udfyldes med en pen eller i word-filen, så man selv kan redigere.

Tid til spiontræning!

Derefter er det tid til at hilse de blivende hemmelige agenter velkommen! Du, som leder legen, er selvfølgelig lærer på skolen – tænk på at klæde dig lidt ud efter dette – frem med hat og blå briller! ????

I Spionskolen ska børnene først lave et ID-kort med deres kodenavn, som findes med ”kodenavnsgeneratoren”, og de skal øve deres iagttagelsesevne, hukommelse og smidighed. De får også et spionkit, som de skal have med på missionen og den supervigtige Spionhåndbog med blandt andet en dechifreringsnøgle, der skal bruges, når de er på mission!

En hemmelig agent skal kunne komme frem overalt og skal til og med kunne forcere alarmsystemer. Børnene skal komme igennem et net af ”laserstråler” uden at røre dem. Se idéer til, hvordan man sætter dette op på vores Pinterest opslagstavle “Spion-fødselsdag”.

escape game for børn

Børnenes første spionmission!

Når alle agenterne har kvalificeret sig til at bestå eksamen, kan det være tid til lidt forfriskninger, før de nybagte spioner bliver indkaldt til deres første mission: Et hemmeligt selskab af rige, internationale forbrydere forsøger at tage magten i hele verden og har placeret en livsfarlig bombe i nærheden – bomben eksploderer om en time!

Ved hjælp af forskellige former for finurlige ledetråde i spejlvendt tekst, kodeskrift, en kryptograf og et hemmeligt dokument skal agenterne finde frem til gåder, som skal løses for at finde cifrene i koden, der desarmerer bomben.

spion-fødselsdag spionskolen

Spionmissionen fuldført!

Den sidste ledetråd fører børnene frem til den skjulte bombe. Hvis de har løst gåderne korrekt, har de nu den firecifrede kode, som desarmerer bomben!

I materialet er der selvfølgelig en side med en bombe, der kan udskrives. Man kan også vælge at lave sin egen bombe-piñata for at få en ekstra festlig afslutning på missionen. Når koden er ”tastet ind”, og bomben er uskadeliggjort, er det jo tid for agenterne at undersøge, hvordan den er opbygget. Hvis man slår den i stykker, kommer agenternes belønning ud!

Byg en bombe-piñata af en karton og toiletruller, som males sorte. Sæt røde ”ledninger” rundt om den og klæb knapperne på (fra siden i materialet). Fyld piñataen med slik, som de hemmelige agenter synes om!

Idéen til hvordan en bombe kan se ud, finder du på vores Pinterest opslagstavle ”Spion-fødselsdag” her>>

Bestil og download Spionskolen her>>

Dekorationer til Spionfødselsdagen

Dekorationer i sort og rødt er helt rigtigt til spion-fødselsdagen. Læg en sort papirdug på bordet. Dekorer fx med små bomber, det passer jo til missionen i Spionskolen. Mal toiletruller røde og sæt en lunte på. Bomberne kan man fylde med noget lækkert …

At klæde sig ud til spion

At klæde sig ud til spion er ikke så svært. Farven er sort – og intet andet! Sorte tights og en sort T-shirt fungerer fint! Tilføj gerne hat, solbriller og eventuelt et falsk overskæg, så er udklædningen klar! En klassisk trenchcoat er selvfølgelig også helt rigtig, hvis man har sådan en i garderoben.