Temafødselsdag

temafødselsdagDet er supersjovt at arrangere børnefødselsdag!  Når en fødselsdag nærmer sig plejer ønskerne om hvordan fødselsdagen skal forløbe, at vælte ind – tal med dit barn, så I kan blive enige om et ambitionsniveauet. Måske er det så enkelt, at dit barn selv melder ud, at han eller hun helst vil holde sin fødselsdag på et legeland eller på fodboldbanen. Hvis man derimod har en 5-årig, som siger, at han eller hun gerne vil have en piratfødselsdag med skattejagt og en lagkage i form af et piratskib er udfordringen større. Enten går du lidt på kompromis i forhold til ønskerne ellers bestemmer du dig for at selvfølgeligt skal dit barn have sin drømmefødselsdag.

En børnefødselsdag derhjemme er betydeligt billigere end fx en tur i bowlinghallen, og måske også sjovere især hvis det indeholder noget som ingen har lavet før – hvilket dog kræver lidt mere af arrangøren. Men det kan også laves enkelt med saft og boller på græsset i parken, kombineret med nogle sjove lege. En børnefødselsdag kan holdes på mange forskellige måder og det er ikke altid det dyreste eller mest planlagte, som bliver sjovest. Husk også at det er dig, der sætter ambitionsniveauet og det vigtigste er at børnene har det sjovt – ikke at de andre forældre bliver imponerede over dit hjemmebag.

Børnefødselsdag med tema

Det plejer at være en god ide at vælge tema til børnefødselsdagen og det gør den også unik. Det bliver enklere at arrangere en børnefødselsdag med tema, så er der noget der binder invitationer, mad, dekorationer og lege sammen. Til en temafødselsdag må børnene meget gerne være udklædt, det skaber en sjov stemning og gør fødselsdagen mere speciel.

Hvilket tema skal man vælge

Og  hvilket tema skal man så vælge? Start med at spørge fødselsdagsbarnet – så for du formentlig et svar hentet fra barnets favoritlege i børnehaven eller i skolen eller fra barnets favoritprogram eller bog. Nogle klassiske børnefødselsdagstemaer er pirater, superhelte og prinsesser. Men kan også være dinosaurer, jungleeventyr, opdagelsesrejsende, detektiver, monstre eller Barbie, Superman Pippi eller Bamse. Det er kun dit barns fantasi, der sætter grænserne…

Her har vi samlet de mest populære tips til temaer, og hvordan du enkelt arrangerer børnefødselsdagen med invitationskort, fødselsdagsmad, fødselsdagslege og meget andet.

Piratfødselsdag

Pirattemaet er en klassiker både blandt drenge og piger og det er enkelt at klæde sig ud og finde på dekorationer og aktiviteter på et piratfødselsdag skal det selvfølgeligt være skattejagt! Send børnene ud på de 7 have som sørøvere for en dag!

Her kan du læse mere om hvordan du arrangerer en piratfødselsdag

Prinsessefødselsdag

Er for alle små piger med prinsessedrømme. Plejer at være et populært tema, der involverer meget rosa tyl, kroner og glitter. En prinsessefødselsdag plejer at være det første børnefødselsdagstema for småpiger.

Her kan du læse mere om hvordan du arrangerer en prinsessefødselsdag

Frostfødselsdag

En frostfødselsdag står på manges ønskeliste. Arranger en Frostfødselsdag med isdekorationer, isslot og en skattejagt – gerne i sne hvis årstiden og vejret tillader det!

Her kan du læse mere om hvordan man arrangerer en frostfødselsdag

Jungle eller safarifødselsdag

At fejre børnefødselsdag med jungletema er meget eftertraktet for børn i alle aldre. Dyr og eventyr i en sjov kombination er et perfekt fødselsdagstema, og alle børnene kan udklæde sig som deres favoritdyr.

Her finder du tips til junglefødselsdagen

Superheltefødselsdag

Superhelte er endnu et rigtig klassisk tema til børnefødselsdagen. Alle børn plejer at elske at klæde sig ud til superhelte, og har for det meste allerede et kostume i garderoben.

Her kan du læse mere om hvordan du arrangerer en sjov superheltefødselsdag

Cirkusfødselsdag

Cirkusverdenen er omgivet af mystik og eventyr og er også et godt tema til børnefødselsdagen!

Detektiv- eller mysteriefødselsdag

Børn elsker mysterier! Det er et sjovt tema, som især passer godt, hvis man tidligere har haft pirat, prinsesse og superheltetema.