Tips til piratfødselsdag

piratfødselsdag

piratfødselsdagDet er populært både blandt drenge og piger at holde piratfødselsdag – og det er enkelt i forhold til udklædning, pynt og lege. Her har vi samlet lidt tips til, hvordan man arrangerer en sjov piratfødselsdag.

Indbydelse piratfødselsdag
Man kan nemt finde færdige indbydelser til piratfødselsdag i butikkerne, fx i boghandleren, fordi det er et populært fødselsdagstema. Men du kan også selv lave en fin indbydelse sammen med dit barn, ved at tage en tepose og trække den over et stykke papir for, at få det til at se gammelt ud, brænd kanterne forsigtigt med en lighter – skriv derefter invitationen på papiret med en kraftig kuglepen. Rul papiret sammen og knyt en kraftig snøre omkring.

Mad til piratfødselsdag
Hvad spiser små pirater til en fødselsdag?  Lad dig evt. inspirere af Caribien – fx kyllingelår og majskolber eller spyd med kødboller, cocktailpølser, ananas, peberfrugt og cocktailtomater, evt. med mangochutney, tomatsalsa og udskåret tortillabrød. Dertil kan man servere en eksotisk frugtbowle, bestående af blandet juice og sodavand og frugtstykker og isklumper.

Børnefødselsdag: Tips til mad, tema og de mest populære lege

Lagkage til piratfødselsdag
Du kan lave en rigtig fin piratlagkage, ved at købe sort og hvidt marcipan (Odense marcipan), som du pynter lagkagen, med barnets yndlingsfyld, med. Lav et heldækkende låg af den sorte marcipan – og skær et dødningehoved ud af den hvide marcipan, og læg det ovenpå den sorte marcipan. Eller form en lagkage formet som en øde ø – dekoreret med en palme på midten og et stort kryds, som markerer hvor piratskatten er gemt på øen.

Dekorationer til piratfødselsdagen
Pynt op med sorte og hvide balloner, køb en hvid papirsdug og lad dit barn være med til at tegne/male dødningehoveder på den. Pynt bordet med palmer og Hawaiiblomster, evt. klippet ud af farvet papir. Hos grapevine har vi også fine dækkeservietter med pirattema, som både fungerer som borddekoration, aktivitet og evt. som bordplan, ved at du skriver børnenes navne på. Dækkeservietterne til piratfødselsdag finder du her

Udklædning piratfødselsdag
At klæde sig ud som pirat er forholdsvis enkelt, der skal ikke så meget til – man kan nemt finde færdigt udklædningstøj i butikkerne, eller man kan enkelt lave sit eget med en poset skjorte (evt. mors eller fars) et par sorte eller røde bukser, en sørøverhat eller et tørklæde om hovedet, en sabel, og en klap for øjet.

Skattejagt til piratfødselsdag
En skattejagt er altid populær til en børnefødselsdag, men især til en piratfødselsdag er det en absolut nødvendighed! Grapevine har en piratskattejagt, som er skræddersyet til piratfødselsdagen. I piratskattejagten skal børnene sejle rundt på de syv have, i jagten på en hemmelig skat, og på vejen skal de løse spændende udfordringer… Skattejagten findes i to varianter, til aldersgruppen 4-6 år og til de 7-10-årige. Piratskattejagten kan sagtens være den eneste organiserede aktivitet til piratfødselsdagen, den varer ca. 40 minutter at gennemføre for børnene, og den er superenkel at arrangere for dig. En garanteret succes blandt børnene!

Facebooktwitter

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*