At fejre året der er gået, og byde velkommen til det nye, er en af året største fester. Uanset om vi holder en lille nytårsfest med familien eller en stor nytårsfest, vil vi fejre nytåret lidt ekstra – klæde sig på til nytårsfest, servere god mad og afslut året med en nytårsquiz!
Nytårstraditioner
Nytårsaften starter for manges vedkommende med Dronningens nytårstale kl. 18, hvor man drikker en velkomstdrink og hilser på gæsterne. Derefter spiser man en fin middag – en populær nytårsmenu kan fx. være hummer eller laks til forret med tilbehør, oksemørbrad, dyreryg eller nytårstorsk, dessert kan fx være chokolademousse, Tiramisu eller islagkage. Lige inden midnat ser mange 90-års-fødselsdagen, som er blevet sendt hver år på DR 1 siden 1973.
Højdepunktet på festlighederne er, når Københavns Rådhusur slår 12, der sendes “live” på tv. Bemærk det nye år begynder først officielt, når første tone (ikke første slag) lyder fra rådhusklokkerne klokken 24. Københavns Rådhus begyndte for første gang at ringe med klokkerne natten til d. 1. januar år 1900. Efter rådhusklokkerne synger DR’s pigekor nytåret ind med: Vær Velkommen Herrens År, Det er et Yndigt Land og Kong Kristian stod ved højen Mast, mens der skåles i champagne og spises kransekage. I nogle familier / vennekredse er der tradition for, at man hopper ind i det nye år. Som kulmination på festen går man udenfor og fyrer fyrværkeri af, og overværer den smukt oplyste nattehimmel.
Glem ikke nytårsforsætterne, det kan være at man vil holde op med at ryge, eller at man vil begynde at træne, og forhåbentligt skal de holde for evigt?
Indbydelse til nytårsfest
Når du skal arrangere en større nytårsfest, så sørg for at være tidligt ude. Angiv naturligvis dag, tid og sted. Fortæl om hvad det er for en type af arrangement om det er buffet eller siddende middag. Angiv også altid den sidste dato for SU (svar udbedes), det gør det lettere for dig at planlægge festen. Specificér gerne påklædning. Det er også en god idé at angive om børn er velkomne eller ej. Send en skriftlig indbydelse via post eller e-mail eller opret et event på Facebook.
Påklædning nytårsfest
Dresscode er til for at gøre gæsterne opmærksomme på hvilket niveau festen har, så ingen skal føle sig forkert klædt på til anledningen.
Galla:
Damerne: Lang gallakjole
Herrerne: Kjole og hvidt eller uniform
Smoking/Black Tie:
Damerne: Lang eller kort aftenkjole
Herrerne: Smoking
Mørkt kostume:
Damerne: Kort eller lang aftenkjole, pæne bukser
Herrerne: Mørkt jakkesæt
Festligt:
Damerne og herrerne: Frit valg i den pæne afdeling
Ingen dresscode:
Damerne og herrerne: Frit valg i den pæne afdeling
Tips til dekoration af bordet til en nytårsmiddag
Spred ud små guld- og sølvstjerner (kan købes hos boghandleren eller i festbutik) over en hvid dug.
• Pynt med små guld- og sølv nytårsknallerter på hver tallerken.
• Almindeligt gavebånd “krøllet” med en saks er også fint at pynte bordet med, det kan matche resten af borddækningen, evt. kan man binde en sløjfe rundt om hvert glas eller serviet.
• Massevis med serpentiner, små nytårshorn, bordbomber og sjove hatte slår heller ikke fejl sådan en aften.
Borddækningsregler til en fin nytårsmiddag
Bestikket placeres udefra og indad i den rækkefølge det skal bruges. Det, der spises udelukkende med gaffel, fx hummer, placeres til højre ved hånden, som holder, dette gælder også suppeskeen. Dessertbestik lægges ovenfor tallerkenen med skeens skaft til højre og gaflen mod venstre. Bestikket kan desuden lægges på den tallerken, hvor det skal anvendes, fx en forret, som allerede står på bordet. Salat- og brødtallerken placeres til venstre, servietten lægges ofte til venstre eller midt på tallerkenen. Glas placeres fra højre til venstre i den rækkefølge de bruges. Vandglasset står altid længst til højre.
Bordplan til nytårsaften
Overvej hvad du vil gøre mht. bordplan til nytårsaften. En uformel fest kan sagtens være uden bordplan. Til en mere formel fest, eller hvis det er et arrangement, hvor folk måske ikke kender hinanden, kan det være en god idé at blande selskabet med en bordplan, ellers sætter folk, som kender hinanden, sig sammen. Man placerer aldrig gifte par ved siden af hinanden, det samme gælder vel i dag for samboende par. Traditionelt skiller man ikke ugifte eller forlovede par. Man laver en bordplan med små bordkort på hver tallerken, alternativt kan man arrangere en bordplansleg, hvor parrene skal finde hinanden. En bordplansleg kan anbefales, da man således får noget at snakke om, og folk bliver rystet sammen på en sjov måde på kryds og tværs, det sætter gang i festen nytårsaften.
En sjov bordplansleg til nytårsmiddagen findes her>>
At tænke på når du sidder ved bordet til en nytårsmiddag
• Ingen albuer på bordet
• Vent med at begynde at spise til at alle ved bordet har fået mad (uanset selskabets størrelse) eller indtil værten / værtinden opfordrer til at begynde at spise.
• Brug aldrig tandstikker ved bordet.
• Spis aldrig med fingrene (undtagen krebs eller rejer med skal) hvis værten / værtinden ikke opfordrer til dette.
• Salt aldrig maden inden du har smagt på den.
• Læg servietten i knæet så snart du har sat dig, rejser du dig under middagen skal servietten lægges på stolen, ikke på bordet.
Skål og taler til en nytårsmiddag
Værten og værtinden udbringer en velkomstskål. Man drikker ikke af vinen før dette. Man kan dog begynde med bordvandet. Ved velkomstskålen ser man først på værtsparret, derefter på dem som man ikke har til bords og til sidst på sin borddame / bordherre. Efter skålen ser man igen på værtsparret, derefter på dem man sidder til bords med, inden glasset stilles.
Efter velkomstskålen må man gerne fortsætte med at skåle. En herre skåler altid først med sin borddame. Værtsparret skal skåle med alle sine gæster. En dame skåler med hvem hun har lyst til. Er man mere end otte ved bordet skal ikke alle skåle med værtinden. En skål er normalt noget, der sker mellem to mennesker, der ser hinanden i øjnene før og efter skålen. Hvis skålen gælder for alle, skal det fremgå at man skåler for noget, det nye år, fødselsdagsbarnet osv.
Angående tale findes der EN gylden regel, hvis du ikke føler dig som en god taler – så fat dig kort! Velkomsttale holdes af værten / værtinden. Takketale holdes af den, som har værtinden til bords og holdes under eller direkte efter desserten. Takketalen bør handle om middagen og maden, ikke hele festen allerede ved middagen.
Underholdning til nytårsaften
En eller anden form for underholdning til nytårsaften gør en nytårsfest lidt sjovere! Hvad fx med, til den lidt større fest, at danse ind i det nye år med et band eller DJ? Som underholdning til nytårsaften for en mindre fest kan man også i stedet planlægge en god spilleliste. Til nytår er det en god idé at blande musikken, så der er noget for alle, og glem ikke ABBAs klassiker “Happy New Year”!
Nytårsquiz til nytårsaften
Inden slaget 12 passer egner det sig godt med at tælle året ned med en nytårsquiz! Lad gæsterne konkurrere i hold eller par, afhængig af hvor mange I er. Man kan evt. tage nogle spørgsmål ad gangen i løbet af aftenen. Ved en siddende middag kan man dele op de personer, som sidder sammen, i hold, og tage nogle spørgsmål mellem retterne for derefter at afslutte under desserten og kaffen.
Fejr nytår med en virkelig underholdende quiz, mens I venter på, at klokken slår tolv. Quizzen har 23 spørgsmål, der handler om alt muligt, der vedrører nytår og fejringen af nytår – sjove og finurlige blandede spørgsmål, der passer til alle!
Læs mere og bestil her>>
Nytårsmiddag med mordmysterie / mobilevent
At fejre nytår med et spændende mordmysterium er et andet sjovt alternativ som underholdning til nytårsaften. Lad dine gæster være detektiver for en aften og være med til at løse en spændende mordgåde mellem retterne til en nytårsmiddag. Eller hvad med at starte nytårsfesten med et underholdende mobilevent, hvor gæsterne bevæger sig ud i omgivelserne og løser en et aktionpræget event i mobilen.
Her finder du vores mordmysterier>>
Her finder du vores mobilevents >>
Nytårsfest for børnene
Kommer der mange børn til festen? Både børn og voksne værdsætter for det meste, hvis børnene har deres eget bord – så behøver børnene ikke at blive siddende under hele den lange nytårsmiddag, men kan i stedet lege mellem retterne, uden at der bliver en masse løb frem og tilbage ved de voksnes bord. Overvej også om børnene skal have noget andet at spise, evt. nogle snacks eller andet, som børnene kan lide, og evt. lidt aktiviteter, læg fx papir og tuscher på bordet eller lad dem evt. se en film eller gå på en sjov skattejagt – der er langt tid til at klokken slår tolv!
Underholdning til nytårsaften for børnene: En sjov skattejagt, arrangeres enkelt på 5 minutter>>
Underlag med puslerier til børnenes nytårsmiddag – bestil gratis! >>