Halloweenfest for børn – vores 5 bedste tips!

halloweenfest for børn

Halloween trigger børnenes fantasi med sine monstre, spøgelser og hekse! At de derudover får lov til at spise uhyggelig mad og klæde sig ud, og får lov til at gå ud at skræmme folk og lave narrestreger gør det bare endnu bedre! Halloween kommer på et kærkommet tidspunkt på året, hvor mørket har lagt sig, og vi har brug for noget energi. Her lyser de fine græskarlygter op i efterårsmørket. Så vi anbefaler, at man griber chancen for at gøre det til en fest og holde en ægte halloweenfest. Hvis du skal arrangere børnefødselsdag i tiden omkring halloween, kan du jo også vælge at holde en børnefødselsdag med spøgelses- eller halloweentema.

1. Invitation til halloweenfest

Sørg for at sende invitationen ud i god tid, før din halloweenfest – det er altid halloween d. 31. oktober! Men hvis dagen ikke passer holder man blot sin halloweenfest en anden dag. Du kan sammen med dit barn lave en fin og skræmmende invitation, der er masser af motiver at finde online, eller man kan tegne sine egne i hånden og skanne ind.

Læs mere: Festlige invitationskort til Halloween

2. Halloween udklædning til børn

Det er ekstra sjovt at klæde sig ud til halloween fordi man må klæde sig ud til noget uhyggeligt! Man kan ikke holde halloween uden spøgelser, monstre, vampyrer og hekse. Her kan det dog være en god idé at vælge halloween udklædning i forhold til børnenes alder, så de selv og andre ikke bliver for skræmte. Enhver udklædning kan faktisk fungere som halloween udklædning – små børn kan klæde sig ud som et græskar, en kat eller tiger, eller som prinsesse eller superhelt!

Læs mere: Halloween kostumer

3. Dekorationer til en halloween fest

I kan hygge jer sammen med børnene med at lave dekorationer til halloweenfesten – og desuden naturligvis en fin græskarlygte, eller flere! Børnene synes det er supersjovt at få lov til selv at udhule et græskar og sætte lys i den, og se hvor fin og effektfuld den bliver!

Læs mere: Vi byder på heksebryg og troldedrik!
Læs mere: Halloween pynt

4. Skræmmende halloweenmad

Selvfølgelig skal man byde på skræmmende halloweenmad og halloweenslik til en halloweenfest! Hvorfor ikke orme med mudder eller monsterpizzaer, med heksebryg eller græskarbowle til – og med romkugleedderkopper og marshmallowspøgelser til dessert! Her finder du tips og halloween opskrifter.

Her har vi dækket en hel halloweenbuffet med blandt andet monsterhoveder af skiver af røget medister, spøgelsespizza, en kirkegård af guacamole og heksebowle med flagermuslort!

Til halloweenbuffeten>>
Læs mere: Uhyggeligt lækker mad til halloweenfesten!

5. Lege til Halloweenfest

Sjove og skræmmende aktiviteter, fuldfører en halloweenfest! Her kan vi anbefale en halloween skattejagt eller et mysterie. Grapevine har mange færdige skattejagter med halloweentema og mysterier for børnene, der passer perfekt til en halloweenfest. I skattejagterne skal børnene finde gåder og udfordringer ved hjælp af ledetråde, og derefter løse gåderne for til sidst at finde en skat. Supersjovt for børnene – og enkelt for dig at arrangere, da alt er færdigt, klart til at blive printet og taget i brug.

Bedste halloweenlege til børnenes halloweenfest>>
Læs mere: 10 sjove lege til børnenes halloweenfest
Facebooktwitter