Børnefødselsdag 6 år

Børnefødselsdag 6 år

Når børnene fylder seks år, har de allerede været til mange børnefødselsdage, og har tjek på hvad de kan lide!

Der er forskellige trends indenfor børnefødselsdage, ofte inspireret af film og fjernsyn. Det plejer at være let at få fat i tallerkener, kopper og servietter, der har samme tema som de mest populære børnefilm, så allerede der har man et udgangspunkt til en temafødselsdag – dog synes vi, at aktiviteterne til børnefødselsdagen er vigtigere end at få fat i de rigtige tallerkener!

Til 6-års fødselsdagen kan man vælge at invitere hele klassen, eller blot nogle udvalgte venner. Hvis man har inviteret mange børn, bør man begrænse fødselsdagen til ca. to timer. Med lidt færre børn kan man lade den vare lidt længere.

Hvis børnene allerede kender hinanden godt, plejer det at fungere udmærket at forældrene afleverer børnene til festen, for derefter at hente dem til en aftalt tid.

Invitation 6-års fødselsdag

Angiv start og sluttidspunkt for fødselsdagen, og om det skal foregå indenfor eller udendørs. Skriv også lidt om hvad, der skal foregå, og hvilken mad, der vil blive serveret. Husk også S.U. dato, så du ved i god tid hvem, som kommer, samt mobilnummer og adresse. Skriv evt. også om børnene skal komme udklædt.

I vores lettilgængelige invitationskortdesigner skaber du nemt flotte invitationskort til børnefødselsdagen eller festen – helt gratis>>

Mad til 6-års fødselsdag

Sørg for at skrive i indbydelsen at du gerne vil have besked i forhold til, hvis barnet har eventuelle madallergier, så du er forberedt, og kan lave mad efter dette. Brug dog ikke så meget energi på maden, den kommer du i stedet til at behøve til aktiviteterne! Eksempler på mad til 6-års fødselsdagen kan være små trekantssandwiches, eller pizzaboller.

Flere tips til børnefødselsdag – mad, tema og de mest populære lege>>

Mad til børnefødselsdag – 10 tips>>

Tema til 6-års fødselsdag

At holde en temafødselsdag er med garanti en god idé til en 6-års fødselsdag. Det er stadig populært at klæde sig ud, når man er seks år, og udklædningen behøver ikke nødvendigvis at være efter et tema – dvs. hvis man holder en superheltefødselsdag, kan pigerne også sagtens klæde sig ud som prinsesser!

Forslag til en fødselsdagsplan:

  • Gæsterne kommer, gaver åbnes, ca. 20 minutter
  • Spisning af ”rigtig” mad, ca. 25 minutter
  • Lege og aktiviteter (som er planlagte) – ca. 40-50 minutter (sørg for at have en plan B, hvis en leg evt. ikke passer gruppen)
  • Evt. fri leg
  • Spisning lagkage/kagemand/is, 20 minutter

Aktiviteter og lege til 6-års fødselsdag

6-årige, som kender hinanden allerede kan ret hurtigt få tempo og lydniveau i vejret – og det kan være svært som forælder at styre, hvis børnefødselsdagen er kommet ud af kontrol, så det gælder om at have forberedt sig med nogle aktiviteter og en tidsplan, så man har et overblik, og det plejer børnene faktisk også at værdsætte!

Forslag til lege til 6-års fødselsdagen kan fx være musiklege, sæt hale på grisen eller en spændende skattejagt. Grapevine har masser af spændende skattejagter at vælge imellem.

Vælg mellem alle populære færdige skattejagter her>>

Nogle perfekte skattejagter til 6 år børnefødselsdagen:

<< Tips til børnefødselsdag 5 år | Tips till børnefødselsdag 7 år >>

Kommentarerne er lukkede.