20 halloweenlege til halloweenfesten 2023!

halloweenlege

Tid til at fejre halloween! I år er det som altid halloween den sidste dag i oktober, nemlig tirsdag den 31/10, mens det først bliver allehelgensdag lørdag den 4. november. Dette betyder, at der er mindst en uge til at fejre højtiden, selvom man oftest går ud og rasler den 31/10.

Halloween er efterårets største fest og er blevet mere og mere populær! Og det er da også en dejligt fantasifuld og farvestrålende højtid, som er perfekt, når efterårsmørket har indfundet sig. En halloweenfest er en perfekt måde at samle børn (og voksne) til nogle hyggelige og sjove timer med mere eller mindre gys og gru i mørket.

halloweenlege til børn

Halloweenlege 2023

Hos grapevine.dk finder du masser af sjove halloweenlege, der passer til festen – både til børn i alle aldre, unge og voksne – det er bare at vælge og vrage.

NYHED HALLOWEEN 2023: Flugten fra spøgelseshuset

Flugten fra spøgelseshuset” er et escape game, som man nemt kan gennemføre derhjemme eller et andet sted og er tilpas svært til de 10-14-årige. Børnene skal netop til at afslutte deres ”slik eller ballade”-runde, da de opdager en sti, som de ikke tidligere har set i skoven. Nogen har sat græskarlygter langs stien og vil sikkert gerne have besøg. Der er længere at gå, end de havde regnet med, men til sidst ser de et hus i skoven. De banker på – døren går op, men der er ikke nogen i gangen – nysgerrigheden overmander børnene, og de går ind. Døren lukkes med et smæk bag dem! Børnene er nu låst inde i spøgelseshuset!

Kan børnene løse de otte gåder, som vil give dem det magiske bankesignal, der kan åbne døren, så de kan flygte fra spøgelseshuset – før det er for sent…

Lege til halloweenfesten ­– hvad skal man vælge?

Vi har masser af forskellige lege til Halloween, og det kan være svært at vælge – her kommer et par tips:

Halloweenlege til små børn

Til de yngstes halloweenfest skal det gerne være hyggeligt, kun en lille smule uhyggeligt, endelig ikke for meget. Undgå ansigtsmasker til halloweenfesten, det kan let blive skræmmende.

Til børn i forskolealderen er der tre forskellige temaskattejagter, der kan passe godt til at fejre halloween. Temaskattejagterne er opbygget på samme måde, de starter med en spændende historie, hvor børnene skal finde noget – fx nøgler. De får nogle ledetråde (som passer til alle hjem), og de fører til steder med gåder, der skal løses. Når børnene har løst en gåde, har de fundet en af de ting, de leder efter, som for eksempel et nøglekort. Når alle gåderne er løst, har de samlet alle kortene og kan derefter fx åbne en skattekiste. En voksen er med og hjælper med at læse, giver ledetråde og deler kort ud. Skattejagterne indeholder seks gåder og tre lidt mere fysiske udfordringer, som fx at lægge puslespil, gå balancegang og løbe væk og gemme sig. Temaskattejagterne, der har denne opbygning, er ”Halloweenmysteriet”, ”Monsterbalmysteriet” og ”Spøgelsesmysteriet”.

skattejagd halloween

Hvis man i stedet vil have en skattejagt, der følger en rute, ude eller inde, så kan man vælge ”Halloweeneventyret på spøgelsesslottet”. Her behøves ikke ledetråde, man markerer i stedet en rute, og denne skattejagt kan være lidt nemmere at arrangere for mange børn – men til de yngste skal der stadig være en voksen, der hjælper med at læse.

Halloweenlege til børn og unge

Temaskattejagterne ”Halloweenmysteriet”, ”Monsterbalmysteriet” og ”Spøgelsesmysteriet” fås også i en lidt mere udfordrende variant til børn på cirka 7-10 år. Til disse skattejagter skal børnene kunne læse og regne på et vist niveau. En voksen giver ledetråde og deler kort ud med det, som børnene ”finder” ved at løse gåderne. Alle disse skattejagter har en sjov historie og er et mysterium, der skal løses!

Hvis man vil have en skattejagt, hvor man kan sende børn, der selv kan læse, ud på en fastlagt rute, så er ”Halloweeneventyret på spøgelsesslottet” det helt rigtige. Denne skattejagt fås i to sværhedsgrader til skolebørn på 7-9 og 10-12 år. Aldersgrænserne er selvfølgelig omtrentlige, og gåderne i skattejagten er lidt varierende – men det giver et fingerpeg om sværhedsgraden. Hvis gruppen består af børn i forskellige aldre, kan man vælge den variant, som passer til flest af børnene, men der vil stadig være gåder, som de yngre børn kan være med til at løse. Denne skattejagt er nem at organisere for mange børn, og man kan sende børnene afsted på skattejagten i par eller grupper med lidt tid imellem.

Skattejagtens rute kan være både indendørs og udendørs. Hvis skattejagten gennemføres indendørs eller ude i haven, kan man lade børnene følge en lang snor, der gerne må føre dem til et par forhindringer, fx borde, som de skal kravle under. Udenfor kan skattejagtens rute følge en sti, eller man kan lave sin egen rute. Jo ældre børn, jo længere bør ruten være. Afmærk i så fald ruten med bånd eller lygter, havefakler eller lignende. Hvis man vil gøre det ekstra uhyggeligt, kan man markere ruten med reflekser og lade børnene finde vej med lommelygter!

Langs ruten sætter man otte finurlige gåder op, som børnene skal løse for at finde frem til og åbne døren til Spøgelsesslottets skatkammer!

halloweenlege

Hvis du i stedet vil give børnene nogle lidt mere praktiske halloweenopgaver at løse, er der ”Mission: Halloween”. Det er en leg, der passer godt til en stor gruppe af børn, der er opdelt i grupper. De otte opgaver er både praktiske og kræver lidt tankevirksomhed. Børnene skal regne og løse koder, men også samarbejde for at nå ting, lede efter ledetråde og sprænge balloner, alt sammen for at finde frem til en ottecifret kode, der udløser en belønning! Denne leg kan gennemføres både ude og inde – hjemme eller i et andet lokale.

lege halloween

Til børn fra cirka 9 år er der vores populære Escape game ”Flugten fra det hjemsøgte hus”. Dette passer bedst at gennemføre indendørs – gerne i et halloweenpyntet hus. Her skal børnene redde den forsvundne professor Fledermaus og flygte ud af låste rum i hans hjemsøgte hus!

Til børn, der godt kan lide troldmændenes og heksenes verden, er der et spændende Escape game, der hedder ”Hallows skole for hekseri og magi” – her bliver børnene elever på skolen og skal klare otte lektioner i alt fra trylledrikslære og trylleformellære til kosteflyvning, spådomskunst og læren om magiske væsener for at tage eksamen fra skolen. Legen fås i to sværhedsgrader, til børn i alderen 7-9 år og 10-14 år.

lege for børn 10-12 år

Hvis sværhedsgraden skal øges lidt, har vi det spændende Escape game, som hedder ”Flugten gennem det forheksede spejl” – dette Escape game er lidt mere udfordrende, og i det skal deltagerne flygte fra heksen Spellatrix’ uhyggelige slot gennem et forhekset spejl – og for at gøre det skal de finde frem til det magiske bankesignal. ”Flugten gennem det forheksede spejl” passer til uge i alderen 12-16 år – men også til voksne, der har bevaret barnesindet. Dette er også et sjovt Escape game at løse sammen – børn, unge og voksne!

Halloweenskattejagter med mobilen

Hvis man vil sende børnene ud på et spændende halloweeneventyr udendørs, og desuden med den populære mobil som en del af legen, kan du vælge en af vores sjove mobilskattejagter. Her følger man et kort og svarer på finurlige gåder direkte i mobilen. Som arrangør bestemmer du ruten, og du kan have op til ti hold, der konkurrerer mod hinanden på tid. ”Halloweenjagten” passer godt til børn på cirka 8-12 år, og ”Jagten på spøgelsesskatten” er lidt sværere og passer til børn fra cirka 10 år. 

skattejagt halloween

Halloweenlege til voksne

Det er jo ikke bare børnene, der har lov til at have det sjovt! Vi har også sjove quizzer, spændende mordgåder og underholdende festlege til de voksnes halloweenfest!

Vores ”Halloweenquiz” indeholder 27 blandede spørgsmål, heraf 11 musikspørgsmål, som alle har noget med halloween at gøre. En gamemaster spiller sange og stiller efterfølgende sjove spørgsmål. Hvis man i stedet vil lade gæsterne mingle og svare på quizspørgsmål uden at samle alle på en gang for at stille spørgsmål, kan man bruge vores ”Mingle-quiz: Halloween”, hvor man sætter de fire sider med spørgsmål op og lader gæsterne mingle rundt i par eller hold, mens de svarer på spørgsmålene – måske med noget lækkert at drikke i hånden.

quiz halloween

Vores festleg til halloweenfesten har syv poster, hvor holdene både skal svare på spørgsmål, lytte til sange og smage på drinks. Hyggeligt og sjovt!

Til halloween passer det selvfølgelig også godt at løse et mordmysterium. Netop til halloween er ”Halloweenmordet på Haunted House” helt perfekt. Her får deltagerne først lidt baggrundsmateriale og skal derefter lytte til fire kortfattede kapitler, der indeholder en spændende mordgåde. Nu handler det om at ræsonnere og bruge logik og fantasi til at finde frem til detaljer om mordet, der er begået, for til sidst at kunne regne ud, hvem der er morderen.

halloween mordgåte

Der er også andre underholdende mordgåder – ”Mordet på pensionat Geisthof” udspiller sig på et øde beliggende pensionat i bjergene, mens efterårsstormen hviner …

Her finder du en hel masse flere tips til halloweenfest for børn og voksne>>