5 tips til en mindeværdig børnefødselsdag

Vi elsker vores børn, og vi forsøger konstant at skabe de bedste barndomsminder for dem, så de kan tænke tilbage på en god tid, når de bliver voksne. Det gælder også i forbindelse med vores børns fødselsdage, og børnefødselsdage må gerne altid være en magisk oplevelse for børn såvel som voksne. Denne artikel giver dig 5 tips til, hvordan du kan holde en dejlig mindeværdig børnefødselsdag, og artiklen forklarer tilmed, hvordan du kan mindske arbejdsbyrden med den rette hjælp.

Personlige invitationer

Ønsker du at afholde en børnefødselsdag for dit barn, som både børn og voksne vil mindes, er personlige invitationer et godt sted at starte. Tag ud og find blade og blomster i haven eller i skoven med dit barn, som I kan presse og senere klistre på invitationerne. I kan også printe billeder af gæsterne sammen med fødselsdagsbarnet, og klistre billederne på invitationerne. Et håndskrevet kort er personligt og er i nutidens verden nærmest unikt. Du kan med fordel få dit barn til at skrive navne og tegne på kortet, så gæsterne føler sig personligt inviteret af fødselsdagsbarnet.

Tema og pynt

Temafester er altid mindeværdige fester, hvis altså gæsterne accepterer præmissen om udklædning. Temafester, hvor nogle gæster er udklædte, og andre ikke, kan risikere at skabe en akavet følelse hos de udklædte, som måske vil tøve næste gang, du inviterer til temafest. Sørg derfor altid for at vælge et realistisk tema, når du inviterer, og stil få krav til dine gæster. En enhjørningfest kan imødekommes med et simpelt horn i panden eller lidt glimmer på kinderne og er et tema, de fleste kan være med på. I kan tease sådan et tema i jeres invitationer ved at putte glimmer og glitter i kuverterne. Her findes tips til temafester – piratfest, detektivfødselsdag, junglefest, superheltefødselsdag eller prinsessefest.

Husk lege – men ikke for mange

Lege har altid været et must til børnefødselsdage, og holder du en børnefødselsdag, hvor mange børn er inviteret, er det en god idé at aktivere de små gennem leg. En udendørs børnefødselsdag er ideel, da mange gode lege involverer løb, hop og så videre.

En skattejagt er måske det allerbedste børnefødselsdagsleg!

Her finder du en masse forskellige temaskattejagter for børn>>

Mad til børn og voksne

Holder man en børnefødselsdag, hvor både børn og voksne er inviteret, er det en god idé at gøre sig umage med at imødekomme de forskellige behov, som børn og voksne har. En børnefødselsdag bliver nemlig hurtigt puttet i glemmebogen hos en voksen, der er tvunget til at drikke rød saft, pølsehorn og druer på en pind hele dagen. Lidt lækker tapas og et godt glas i køkkenet er en god måde at ‘please’ de voksne. Til børnene kan man med fordel lave små retter, såsom pølsehorn, minitærter, grøntsagssticks med dips og frugt. På pinterest finder du megen inspiration til at anrette småretter efter dyremotiver, så børnenes mad bliver et underholdende indslag til festen, der med garanti vil blive husket.

Få hjælp til servering og rengøring

Ligegyldigt om en børnefødselsdag varer i to eller seks timer, kan det ses bagefter. Et rodet køkken, krummer, smattede frugtstykker og vindruer overalt i haven er bare få eksempler på en børnefødselsdags efterladenskabener. Dit barn er stensikkert udmattet og søvnig efter en god fest, men det er du med garanti også. Hvis det eneste du har lyst til, efter en vellykket men krævende, børnefødselsdag, er at slappe af, kan du med fordel få hjælp til rengøring gennem Handyhand. Her kan du også hyre én til at stå i køkkenet under fødselsdagen, så køkken og service er vasket op og ryddet af vejen, når hurlumhejet er overstået.